Snorkelkursus


SNORKELKURSUS


Er du interesseret i verdenen under havoverfladen, er du blevet fascineret af snorkeldykning på en ferie eller vil du blive bedre til at bruge dit ABC-udstyr? Så er PADI Snorkelkursus noget for dig.

På PADI Snorkelkurset får du en introduktion til snorkling, snorkeludstyr og hvordan du sikkert kan beherske, at dykker ned på 4 meters dybde. Efter kurset er du i stand til at tage ud til de danske kyster og se hvad der gemmer sig under overfladen eller du kan sikkert tage på snorkelture på din ferie sydpå.

Glem den travle hverdag og oplad batterierne. Snorkling er vægtløshed og afstressende ro i sindet. Du lærer korrekte vejrtræknings teknikker, så du får mere overskud og er mere afslappet under vandet. Teamwork er afgørende for, at du får en sikker og spændende oplevelse når du snorkler. Derfor har jeg stor fokus på korrekt makkerteknik og sikkerhedsprocedure.

Efter kurset kan din fritid og ferie får en ny dimension, du får nye venskaber og oplever nye spændende steder. Din selvtillid vil få et boost og du vil opleve, at blive mere sikker og fortrolig i det våde element.

 

Hvordan kommer jeg i gang?

Snorkling er for alle! – men det kræver det rette udstyr, øvelse og viden om grundlæggende teknikker og sikkerhed. Fortrolighed med eget udstyr er afgørende for en sikker oplevelse, derfor er vores snorkelkursus inklusiv en Scubapro udstyrspakke.


Det lærer du på kurset.

  • Udstyrskendskab og vedligeholdelse.
  • Korrekt brug af abc-udstyr (maske, snorkel og finner).
  • Svømme på overfladen i makkerteams.
  • Korrekt og sikker teknik til at holde vejret.
  • Effektiv neddykning og komme sikkert til overfladen igen.
  • Svømme min. 15 meter under vandet.
  • Dykke ned på 4 meters dybde.
  • Nødprocedurer - du lærer bl.a. at droppe evt. bly.



Krav for at starte på dit Snorkelkursus.

  • Du skal være min 12 år gammel.
  • Du skal kunne svømme 200 meter og træde vande i 10 min.
  • Du skal have et normalt godt helbred.
  • Du behøver ikke medbringe bevis for ovenstående, da øvelserne er lagt ind som en del af kurset.

 

Varighed: 4 timer

 

Pris: 1295,- 


Inkluderet i prisen:

  • Scubapro maske, snorkel og finner (ABC-set)
  • 4 timers kursus
  • Adgang til svømmehallen i Vejen idrætscenter

 

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport til/fra undervisning
  • Evt. helbredsundersøgelse hvis det kræves